Skip to content

Avis

Revolution er RS’ primære politiske organ. Bladet udkommer 10 gange om året. Revolution står ubetinget på arbejderklassens side og igennem det forsøger vi at behandle de vigtigste danske og internationale begivenheder fra et marxistisk perspektiv, samtidig med at have en del fokus på teori og revolutionær historie. Bladet er med vilje smalt fokuseret. Det sigter ikke mod gennemsnitsbefolkningen men de mest bevidste arbejdere og unge.

Revolution spiller på den måde en vigtig rolle for RS i at udbrede de ideer vi står for. Bladet er politisk redigeret. Det betyder at bladet giver udtryk for organisationens holdninger. Men Revolution spiller også en vigtig rolle internt. Allerede Lenin forklarede på sin tid hvordan et partis avis fungerer som en organisator. Udgivelsen af Revolution, artikelproduktion, salget af den færdige avis osv. giver altsammen en rytme til organisationen. Samtidig spiller den en vigtig demokratisk rolle intent. Det er en måde for medlemmerne hele tiden at kunne følge med i hvilken politisk position organisationen officielt indtager og dermed en måde løbende at kunne vurdere ledelsen, og rejse diskussioner i afdelingerne og videre i organisationen hvis der er uenigheder.

Gadesalget af avisen er også en måde vi tester os selv. Her bliver vi konfronteret med et bredt lag af befolkningen og må stå på mål for vores ideer. Det tvinger os ud af osteklokken og ind i virkeligheden.

Mens andre venstrefløjsmedier trapper ned for deres trykte udgivelser og drejer deres fokus over på mere passive digitale platforme, trapper vi op, og arbejder bevidst på at øge oplaget og udgivelsesfrekvensen. Intet kan erstatte det trykte blad og det at kunne møde folk med det i hverdagen, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Revolution er RS’ ansigt.

Artiklerne fra Revolution lægges løbende på hjemmesiden marxist.dk.
Du kan tegne abonnement på Revolution gennem Forlaget Marx.

RevolutionAvis
ForBagside_nr60_Page_1
Tilbage