Revolutionære Socialister er både en ny og en gammel organisation. I 2014 blev Revolutionære Socialister stiftet og samtidig besluttede vi at udgive bladet Revolution. Dengang var organisationen 12 medlemmer, i skrivende stund er vi omkring 60.
Hovedfokus for RS er at uddanne revolutionære i de marxistiske ideer, fordi det lægger grundlaget for aktivitet i de bevægelser og kampe, der opstår.

Kort efter stiftelsen af RS blev organisationen testet, da store dele af Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom valgte at crashe et af vores møder. De havde intet positivt at bidrage med, eftersom de ikke havde nogen argumenter. Det eneste de bidrog med var at afslutte med en sang, der bl.a. Handler om at den eneste ”gode socialist er en død socialist”. For den forestilling fik de en tur i Deadline LINK. Normalt foregår møderne dog en del mere fredeligt og dem der deltager gør det for at være med til på en konstruktiv måde at diskutere marxismen i dag og hvordan den kan være et svar på de problemer der eksisterer i samfundet.

Vi har ikke kun holdt møder. Da Trump blev indsat, organiserede vi en demonstration i protest mod hans racistiske og sexistiske politik, ligesom vi har deltaget i en lang række demonstrationer mod nedskæringer, burka-forbuddet, Lindholm, o.l.

Under forhandlingerne om OK-18 omdannede vi parolen om solidaritet mellem arbejdere og studerende til praksis, og startede SNAS (Solidaritetsnetværk mellem arbejdere og studerende). Netværket blev udbredt til 5 universiteter og blev taget utrolig godt imod af de ansatte på universiteterne. Med flotte bannere og stor synlighed kom SNAS på landkortet.

RS er en del af den Internationale Marxistiske Tendens, og for os er internationalisme mere end blot et ord. Vi kæmper sammen med revolutionære for en socialistisk verdensrevolution. Vi har kammerater i mere end 30 lande. I nogle lande er forholdene for revolutionære sværere end de er i Danmark og det kan være nødvendigt med solidaritetskampagner. I foråret 2018 blev 9 medlemmer af IMT i Pakistan arresteret, fordi de var aktive i den massebevægelse, der var startet blandt pasthoon’erne, en undertrykt befolkningsgruppe. Den internationale kampagne, med protester foran ambassaderne og protestbreve, fik til sidst de arresterede fri – de er overbeviste om at havde det ikke været for kampagnen var de ”forsvundet” som så mange andre aktivister gennem tiden.

Men RS er ikke kun en ny organisation. Vi udspringer af Socialistisk Standpunkt, der blev dannet i år 2000. Kort efter Socialistisk Standpunkts start gik den lille gruppe med i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der netop var blevet stiftet. SUF var en organisation der samlede mange politiske strømninger, og medlemmer af standpunkt arbejdede for at opbygge SUF og samtidig bygge Socialistisk Standpunkt som en gruppe baseret på de marxistiske ideer.

I løbet af nogle år var Socialistisk Standpunkt vokset til omkring 40 og internt i SUF var der en del konflikter om, hvad vej organisationen skulle gå. Der var en fløj af SUF der ønskede tæt samarbejde med Enhedslisten og at SUF førte en politik, der minder om den der føres fra Enhedslistens folketingsgruppe og apparat i dag, hvor ideerne om socialisme og revolution opgives til gengæld for “mulige” reformer her og nu. Det er ikke et tilfælde at politikken er den samme, da en del af dem der tilhørte denne fløj i SUF, nu sidder i Folketinget for Enhedslisten eller på andre ledende positioner i partiet.

Uenighederne voksede i SUF. I stedet for at tage den politiske debat, gik den “realpolitiske” fløj sammen med bl.a. den mere anarkistisk inspirerede fløj for løse uenigheden af organisatorisk vej. Socialistisk Standpunkt blev indstillet til eksklusion. Efter flere års beskidt kamp skete det, og i 2007 blev medlemmer af Socialistisk Standpunkt ekskluderet fra SUF. Kampen var i bund og grund en politisk kamp om hvad SUF skulle være: Socialistisk Standpunkt mente SUF skulle være en åbent revolutionær organisation baseret på et marxistisk teoretisk grundlag.

Eksklusionerne blev fulgt af nogle år, hvor Socialistisk Standpunkt ikke rigtig vidste hvilket ben organisationen skulle stå på. I en periode forsøgte Socialistisk Standpunkt at gå med i SF og SFU, da sidstnævnte på daværende tidspunkt var den største ungdomsorganisation, der havde tiltrukket mange radikaliserede unge fra kampene mod nedskæringer i 00’erne. Men den vej var dog lukket.

I Socialistisk Standpunkt voksede uenigheden om hvilken vej organisationen skulle gå: Der var en fløj, der ville bygge en venstrefløj inden i arbejderbevægelsen, og derfor ville melde sig ind i Enhedslisten. Den anden fløj var imod. Ikke fordi der som sådan var noget galt med at være med i Enhedslisten, men efter eksklusionerne fra SUF var det tydeligt at indgang i Enhedslisten kun kunne lade sig gøre hvis vi modererede vores revolutionær program og undlod at bygge en revolutionær organisation. Desuden betød højredrejningen fra Enhedslistens top at størstedelen af de radikaliserede unge ikke blev tiltrukket af Enhedslisten og de derfor skulle findes uden for partiet. Vejen frem var at bygge en selvstændig revolutionær organisation, og stå så åbent frem med programmet som muligt. I 2014 splittede Standpunkt til sidst i to lige store dele og den sidste fløj blev til RS, en selvstændig revolutionær organisation.

At gå hver til sit, skulle vise sig at blive den bedste beslutning for organisationen i lang tid: i stedet for konstant intern diskussion og uenighed om vejen frem, kunne hver fløj af de to fløje nu gøre, hvad de mente, var rigtigt. Siden har RS i praksis vist, at der er et kæmpe potentiale blandt radikaliserede unge, der leder efter et alternativ til kapitalismens fallit. Det er blandt disse lag, at grundlaget skal findes til at bygge en stærk revolutionær organisation, der kan blive den afgørende faktor, når arbejderklassen begynder at bevæge sig.