Skip to content
AMERIKANSK VALG: HVERKEN TRUMP ELLER BIDEN

AMERIKANSK VALG: HVERKEN TRUMP ELLER BIDEN

– REVOLUTIONÆRES KAMP MOD STRATEGIEN OM \”DET MINDSTE ONDE\”

Torsdag d. 29. oktober kl. 17:00

TILMELD DIG HER

 

 

2020 har indgydt USA i et flammehav af kriser. Millioner af arbejdere og fattige står over for økonomisk ruin, samtidig med at corona-epidemien raser videre. Statens bevæbnede styrker er blevet sat ind overfor Black Lives Matter demonstrationer – en gigantisk massebevægelse uden historisk fortilfælde. Vestkysten brænder rødt, som var det taget ud af John Miltons Pandemonium.
 
Hvis det ikke var nok i sig selv løber der et præsidentvalg af stablen den 3. november, hvor Donald Trump skal forsvare sit embede mod demokraten Joe Biden. Ikke siden valget under borgerkrigen i 1864 har USA fundet sig selv i en så uforudsigelig og eksplosiv politisk situation.
 
Men tilbyder de to kandidater i det kommende valg, trods deres forskellige partier, nogle reelle løsninger på de problemer den amerikanske arbejderklasse lider under? Har Biden intentioner om at bryde med status quo, eller vil han blot til at holde sig til den kurs der gav grobund for Trumps sejr tilbage i 2016? Og kan han, på trods forede lommer fra Wall Streets milliardærer, presses til venstre af figurer som Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez?
 
Kom med når vi tager et kritisk blik på det kommende valg. Til mødet vil Victor Murray Vedsø fra Revolutionære Socialister argumentere for, at valget af “det mindste onde” er et blindspor for socialister – også når det gælder valget mellem Biden og Trump. Kun arbejderklassens magt kan stoppe Trump, Biden og det system, de begge repræsenterer!
 
 
Det her er det andet online møde i “Kommunismens Skole”: Et revolutionært uddannelsesforløb i marxistisk teori, organiseret af Revolutionære Socialister. Skolens møder bliver afholdt over ZOOM og du kan være med ved blot at registrere dig ovenfor.
Tilbage