Anarkisme er naturligvis tiltrækkende for dem, der gerne vil afskaffe kapitalismen. Men kun marxismen kan forklare hvorfor bureaukrati og undertrykkelse eksisterer og hvordan det kan afskaffes.
Anarkisme stiller nogle af de vigtigste og grundlæggende spørgsmål for revolutionære. Disse spørgsmål omhandler magt: hvad er det? Er det nødvendigt? Er det legitimt? Og vil det i sidste ende korrumpere dem der har den?
Marxister er helt enige med anarkister om, at i et socialistisk samfund vil der ikke være undertrykkelse, magtmisbrug eller en stat. Vi kæmper for realiseringen af præcis sådan et samfund, et samfund der skaber ægte menneskelig frihed. Men marxismen søger en videnskabelig forklaring på klassesamfundets lidelser. “Magt” er ikke kilden til alt ondt. I stedet opstod klassesamfundet med et bestemt formål: at beskytte privat ejendom. Det er ikke andet end et værktøj anvendt af den herskende klasse, med det formål at undertrykke de udbyttede klasser.
En klasses sejr over en anden, kan kun opnås gennem politisk kamp. For at opnå et socialistisk samfund, må arbejderklassen sejre over kapitalistklassen. For at gøre dette, har arbejderklassen brug for sine egne politiske våben: en arbejderstat og ledelses. Uden disse, vil enhver socialistisk revolution uundgåeligt blive smadret af kontrarevolutionen