Marx-citatet “religion er opium for folket” forklarer, at religion forsøger at fylde det sjælløse tomrum, som findes i klassesamfundet. Religion kan imidlertid ikke overvindes med ren rationel argumentation. Vi bliver nødt til at angribe dets samfundsmæssige fundament.

Marx forklarede, at “Religion er det undertrykte væsens suk, den hjerteløse verdens hjerte, som det er sjælen i en åndsforladt tilværelse. Religion er folkets opium.” Anden halvdel af denne erklæring er den mest citerede, men tilsammen viser de Marx’ alsidige forståelse.

Marx mener, at grunden til, at mange mennesker har religiøse ideer, skyldes den undertrykkelse og udbytning, de udsættes for. I manglen på en materiel forklaring på dette, ser mange til mystiske og religiøse ideer som en form for trøst. Dette betyder imidlertid også, at religiøse ideer kan spille en nyttig ideologisk rolle for den herskende klasse. Arbejdere kan få at vide, at de ikke skal bekymre sig om deres position i samfundet i dag. Hvis de i stedet bare ‘vender den anden kind til’, vil de blive belønnet i det hinsidige.

Selvom religion kan spille en reaktionær rolle, hævder marxister ikke, at den kan besejres udelukkende gennem argumentation. For at befri samfundet for religion må de materielle betingelser for religion fjernes. Derfor er det først når vi har en demokratisk og rationel planøkonomi baseret på vores at tilfredsstille flertallets behov frem for nogle fås overskud, vil vi begynde at se en bortdøen af ​​religiøse ideer.