Nationer har ikke altid eksisteret, og vil ikke altid eksistere. Marxister er internationalister og kæmper for en socialistisk verdensrevolution.
Kapitalismens historiske krise, bringer alle systemets gamle modsætninger op til overfladen. Ustabilitet, polarisering og enorme politiske skift er alle på dagsordenen. Som del af denne proces, popper uløste nationale spørgsmål igen op rundt om kloden. Millioner af undertrykte mennesker kæmper for at finde en vej ud af denne blindgyde. Denne kamp kan komme til udtryk i en genopblusning af nationale bevægelser. På den anden side, som kampen mellem forskellige nationers kapitalister tager til, forurener den herskende klasse atmosfæren med nationalismens giftige dampe.
For marxister, er det nationale spørgsmål et af de mest udfordrende spørgsmål vi står overfor. Der er ingen simpel formular, der dækker alle tider og steder. I stedet er det nødvendigt, at studere den historiske udvikling af hvert enkelt nationalt spørgsmål, der er tale om. Marxister må være meget omhyggelige med at vurdere, hvad der er progressivt og hvad der er reaktionært i enhver national bevægelse, så omhyggelige som en kirurg, der skal skelne mellem sundt og sygt væv. Først og fremmest er vores udgangspunkt, at arbejderklassen må forenes på verdensplan, for at vælte de internationale herskende klasser.
Fra Marx’ tekster om Irland og Indien til Lenins dybdegående tekster om det nationale spørgsmål, til James Connollys værker, er der en guldgrube af marxistiske værker der omhandler dette emne. For revolutionære i dag, er disse værker et uundværligt arsenal i kampen for at vælte kapitalismen.